|
Las Ramblas - Spanien
En bane der kræver stor præcision, da hullerne er omkranset af mange træer, der gang på gang er i spil, hvis ikke bolden er placeret korrekt. banen er i en god stand og har et dejligt stort klubhus, hvor der hen over året foregår en række sociale arrangementer.
Det er ikke vor hjemmeklub, men da vi bor på banen spiller vi den nogle gange om måneden.
Her ses hul 10, der er et lidt vanskeligt par 3 hul. |

|
Himmerland Golf og Country Club
Himmerland er paradis på jorden for alle generationer. Her kan spilles golf på to meget forskellige 18 hullers baner, trænes på et dejligt overdækket træningsanlæg eller på par 3 banen. For de der ikke har lyst til at spille i regnvejr er der mulighed for at spille på golfsimulatorer. Der er tillige mulighed for at spille bowling eller tennis og at benytte det dejlige badeland, wellness eller fitnessområde.
Foruden de mange gode hotelværelser og flere restauranter, er der mulighed for at leje eller eje et af de dejlige A-huse der omkranser golfbanerne. Her er hen over året særdeles mange traditionsrige matcher, som er med til at skabe miljøet i Himmerland |

|
Villamartin Spanien
Villamartin har 450 medlemmer, der alle har købt en aktie. Der er en meget stor skandinavisk medlemsskare, der en gang ugentlig spiller tællende matcher i Skandinavien weekly. Banen er den ældste i området og er præget af gamle oliven og cyprestræer. Den er let kuperet og hullerne er meget afvekslende. Den er beliggende midt i Villamartin med huse omkring golfbanen. Der er et meget fint klubliv. Banen er de senste år blevet gennemgribende renoveret og der et nyt klubhus og en dejlig terrasse med udsigt ud over banen. En bane der varmt kan anbefales. |

| |